Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Det daglige samarbejde.

Det daglige forældresamarbejde.

Samarbejdet med forældrene er hos os baseret på udveksling af viden for at sikre alle børns trivsel og udvikling. Viden om det enkelte barns færdigheder og udviklingstrin og kendskab til hinandens liv og tanker om barnet.
Ved samtaler med forældrene udveksler vi viden og skaber kendskab hos hinanden om om børnenes liv i og læringsmiljøerne i hjemmet og i dagtilbuddet. Vi er meget åbne overfor og interesserede i at få kendskab til forældrenes tilgang til deres barn.

Samtidig har vi fokus på vigtigheden af både de korte erfaringsudvekslinger mellem forældre og personale i hverdagen, og den viden fra barnets dagligdag vi formidler på bl.a. AULA i tekst og billeder. Vi bestræber os derfor på at have en daglig uformel personlig kontakt til alle forældre. På den måde flyder beskeder og vigtig viden om barnet lettere mellem hjemmet og Sommerengen og omvendt.

I perioder, hvor børn og/eller familien har det svært, er der øget kontakt med samtaler og sms kommunikation, evt. med billeder til forældrene.

Vi afholder arrangementer af forskellig art, hvor formålet er at skabe forbindelser mellem hjem og dagtilbud og herved platforme for gensidigt kendskab. Det gør vi ved f.eks. fællesspisning, familiearrangementer og ”åben institution”, hvor forældrene til enhver tid er velkomne indenfor i barnets institution, hvorved forældrene ved selvsyn kan danne sig billeder at barnets hverdag og pædagogens arbejde og hvor forældrene kan stille alle de opklarende spørgsmål, de må have.

Endelig inviterer vi til forældremøder, hvor forskellige fagpersoner kommer med input til forældre og personale omkring børns udvikling. Vi har bl.a. haft besøg af vores lokale logopæd, psykolog og børnebibliotekar.